●   København | DR
Nyheder fra sektionen København.

 ●   Borgere har i årevis fejlagtigt betalt moms for skraldeafhentning: Får kun 180 kroner igen.

 ●   18 hjertepatienter genindkaldes efter fejl.

 ●   Fodboldskole samler ukrainske børn fra hele landet
Over 70 ukrainske børn mødes for at dyrke fodbold og styrke fællesskabet..

 ●   Få penge retur for dit takeaway-affald i København.

 ●   Badeforbud ved tre strande i Gribskov.

 ●   Musik i Lejet har købt campingplads.

 ●   Jubilæumsløb endte i trafikkaos: Nu svarer Øresundsbroen på kritikken
Der skal nu evalueres på, om der skal afholdes flere løb på broen i fremtiden, er meldingen fra Øresundsbroen. .

 ●   Løbefest indtager Øresundsbroen midt i Folkemødetrafik: 'De kunne næsten ikke have valgt en dårligere dato'
Flere tusinde deltagere i Broløbet og hjemrejsetrafik fra Folkemødet på Bornholm kan give trængsel over Øresund..

 ●   Enhedslisten i København vil sænke priser på bus og tog
Det skal max koste 70 kroner at rejse mellem København og resten af Sjælland..

 ●   Fritidsdykkere hjælper i dag med at få spøgelsesnet op fra havbunden i Øresund.

 ●   Stålværk stopper produktion og fyrer 124 medarbejdere.

 ●   Borger lå død i tre måneder i sit hjem.

 ●   Borgmesters OL-drømme for København er røget i vasken
Pengene, der skulle have været brugt på en såkaldt OL-forundersøgelse og et muligt bud på ungdoms-OL, er blevet omprioriteret..

 ●   Enhedslisten kræver uafhængig undersøgelse af Københavns Lufthavn
Partiet vil have undersøgt, om lufthavnen gør nok for at nedbringe antallet af ultrafine partikler..

 ●   Med kun tre måneder til Køge Festuge sætter klagenævn en kæp i hjulet.

 ●   Motorvej skal være loft over idrætscenter i Gladsaxe.

 ●   Ung sygeplejerske har stoppet sygemeldinger og opsigelser – med to spørgsmål om dagen
På lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital har to enkle tiltag skabt bedre arbejdsmiljø og færre opsigelser.

 ●   Ny behandling i psykiatrien: '27 år med stemmer i hovedet - nu har jeg endelig fred'
Virtual reality hjælper patienter, som hører stemmer, viser ny forskning. .

 ●   Mere natur har fået flere bier og biller til Frederiksberg.

 ●   Alle patienter, der har været udsat for ulovligt snageri af læge, er nu orienteret.

 ●   Sjælland | DR
Nyheder fra sektionen Sjælland.

 ●   Grøn trepart godt på vej: Anita drikker litervis af kaffe med landmænd for at lave landbrug til natur
Intet er dog endnu sikkert, da landmænd stadig kan bakke ud af frivillige aftaler..

 ●   Pendlere har planlagt ferie for at undgå togbusser
Sporarbejde på flere strækninger betyder togbusser i weekenden og uge 29..

 ●   Mistanke om social dumping på sjællandske virksomheder.

 ●   370 robotter klarer rengøring i Faxe: Investeringen tjent ind på et år
Robotteknologien er klar til at rykke ind, når der skal gøres rent. Men der er stadig mange kommuner, som tøver..

 ●   Opråb om fælles hjælp: Kommunerne skal hjælpes ad om sommerens hjemmeplejepres
Alzheimerforeningen mener ikke, at den nuværende situation er holdbar. Derfor kalder de på handling fra KL. .

 ●   89-årige Grethe og Hannes mor på 74 år bliver ramt af presset på ældreplejen i sommerlandet
Der bliver løbet stærkt i hjemmeplejen, når turisterne også har krav på hjemmehjælp i sommerhuset i Danmarks største sommerhuskommune..

 ●   Gule cykelryttere bliver de første til at krydse den nye Storstrømsbro .

 ●   Svaret på, hvem der var ansvarlig for alle tiders største fjernvarmeskandale, er kommet et skridt nærmere
En advokatundersøgelse har gransket Odsherred Kommunes administration, borgmester og byrådsmedlemmers mulige ansvar.

 ●   Hjemmepleje i sommerkrise: Ældre risikerer at undvære bad i ugevis
Sidste år var landets største sommerhuskommune i knæ. Igen i år er hjemmeplejen presset..

 ●   Advokatundersøgelse frikender Odsherred Kommune i skandalesag.

 ●   Lokalråd i Næstved føler sig overhørt: Nu har de etableret en tværgående trafikgruppe
Rådene mener ikke, at politikerne gør nok for at nedbringe antallet af alvorlige trafikulykker..

 ●   Flere læger skal sikre bedre adgang til behandling i Region Sjælland.

 ●   Redningsplan for varmeselskab klar, men varmekunderne er rasende
Skifteretten i Holbæk har i dag stadfæstet et rekonstruktionsforslag for Odsherred Varme A/S..

 ●   Armbånd skal gøre diabetes-børn mere trygge til festival.

 ●   Trafik-knudepunkter gør sig klar til sommertravlhed.

 ●   Niels bliver nabo til 44 meter høje elmaster: 'Vi får ødelagt vores livsværdi'
En kommende 47 kilometer lang elforbindelse skal fragte grøn strøm og forstærke elnettet, men skaber store lokale protester i både Faxe og Vordingborg Kommune. .

 ●   Planen er klar: Sådan skal Odsherred Varme reddes
Mens fjernvarmekunderne er dybt skuffede, ser økonomiprofessor fornuft i planen..

 ●   Havn genopstår efter stormfloden i 2023.

 ●   Beboere flytter hjem efter over et års genhusning.

 ●   Folkemøde-succes bliver i Nykøbing Falster.

 ●   Artikler
Artikler fra din lokale region.

 ●   Undersøgelse vækker bekymring: 22 procent er homofobiske

Ikke alle i Danmark bifalder ifølge en ny undersøgelse forhold mellem homoseksuelle.

22 procent af de adspurgte i en større, national undersøgelse om danskeres holdning til homoseksualitet giver udtryk for, at de finder sex mellem to personer af samme køn for moralsk uacceptabelt.

Det fortæller Statens Serum Institut i en pressemeddelelse om resultater fra det såkaldte Projekt Sexus.

Flere end 30.000 i alderen 15 til 89 år er blevet spurgt om deres viden om og syn på seksualitet.

Undersøgelsen viser ifølge SSI, at mænd og religiøse personer er overrepræsenteret blandt personer med homofobiske holdninger.

Således giver 29 procent af de adspurgte mænd udtryk for homofobiske holdninger, mens det gælder for 14 procent af kvinderne.

Samtidig er det 17 procent af mandlige muslimer og 26 procent af kvindelige muslimer, der finder det acceptabelt, at personer med samme køn har sex.

Alder, uddannelsesniveau og graden af, hvorvidt man har modtaget seksualundervisning spiller også ind, når det gælder holdninger til homoseksualitet.

Morten Frisch, der er overlæge og professor ved Statens Serum Institut, mener at undersøgelsens resultater er "overraskende og bekymrende".

- Særligt bekymrende er det, at næsten 3 ud af 10 danske mænd finder sex mellem to mennesker af samme køn moralsk uacceptabelt, siger han.

 ●   Udbrændt bil undersøges

Nordsjællands Politi er lørdag formiddag til stede ved Esrumvej i Helsingør, hvor man undersøger en udbrændt bil.

Det bekræfter politikredsens vagtchef Flemming Hansen til TV 2 Kosmopol.

Vagtchefen kan klokken 11.30 ikke oplyse yderligere om sagen, end at den efterforskes.

 ●   Signalfejl påvirker S-togstrafik

Det kører lørdag formiddag ingen S-tog på Linje F mellem Ryparken Station og Hellerup Station.

Det skriver DSB.

- Det skyldes en fejl på signalsystemet, lyder meldingen kort efter klokken 10.00.

Fejlen betyder, at Linje F kører mellem København Syd og Ryparken og igen mellem Klampenborg og Hellerup.

DSB oplyser, at man arbejder på at rette fejlen hurtigst muligt. Der er klokken 10.10 ingen tidshorisont for, hvornår fejlen er rettet, men DSB forventer at komme med en ny opdatering klokken 12.00.

 ●   Butikskæde tilbagekalder pålægschokolade

Rema 1000 tilbagekalder Carletti Chokopålæg i lys og mørk på grund af afvigende lugt og smag, oplyser kæden på Facebook.

Der er tale om fire holdbarhedsdatoer.

Fejlen er sket hos Rema 1000, oplyser kæden til TV 2 Østjylland.

 ●   Hanne frygter, at hun er blevet svindlet af møbelbutik: ”Jeg tror, det hele er mistet"

Hanne Allesø og hendes mand har tilbage i maj måned købt en ny sofa hos Norliving og glædet sig meget til den skulle dukke op. Det er nemlig en gammel drøm.

- Vi har ønsket os den sofa i to år! Og vi har gået og sparet op til den, siger Hanne Allesø fra Jægerspris til TV 2 Kosmopol, og fortsætter:

- Vi vidste, at vi ville have den på et eller andet tidspunkt. Og nu så vi sofaen i forretningen, og så kiggede vi på hinanden og sagde: ”Nu skal det altså være, nu har vi pengene”.

Prisen på den nye sofa var 45.000 kroner, og pengene er trukket på kontoen. Men Hanne er bekymret - for hun kan ikke få fat i butikken per telefon, og da hun opsøger butikken i Hillerød, står der ”LUKKET” på døren.

Hanne Allesø har nu politianmeldt virksomheden og synes, det er en noget mærkelig situation, hun står i. Hun og hendes mand har nemlig købt møbler i butikken gennem flere år.

- Jeg føler faktisk, at vi kender den ene ejer rigtig godt! Så jeg har fået et chok over, at han har ført mig bag lyset.

Flere dukker op ved butikken

Foran butikken dukker flere andre utilfredse kunder op, mens TV 2 Kosmopol taler med Hanne Allesø. Kunder der også har oplevet problemer med butikken og heller ikke kan få fat i ejerne.

En af kunderne, der møder op, har betalt 28.500 kroner for en sofa, som heller ikke er dukket op.

På Trustpilot kan man også finde adskillige dårlige anmeldelser af Norliving, mange skriver at de for nylig har købt og betalt for varer, som ikke er leveret.

Hanne Allesøs sofa skulle egentlig først leveres næste måned, men Hanne er overbevist om, den aldrig dukker op. Hun har nemlig tjekket butikkens økonomi, og det ser sløjt ud, mener hun.

- Jeg føler, jeg er blevet snydt i højeste grad. Fordi jeg er inderst inde sikker på, at man selvfølgelig godt har vidst, hvor dårligt det stod til, da vi kom i maj måned.

Hanne Allesø og hendes mand sidder nu i deres gamle sofa, og håbet er ikke stort.

- Jeg tror ikke, vi får vores penge tilbage. Jeg tror, det hele er mistet, og vores drøm er væk nu, slutter Hanne Allesø.

Norlivings direktør Mikkel Elgstrøm vil ikke stille op til et interview i dag, men han fortæller, at der er indgivet en konkursbegæring mod virksomheden - og at de derfor skal i skifteretten om to uger.

 ●   Forslag vil gøre det lettere for københavnere at tjene penge

Københavnerne er ferieramte og strømmer ud af byen, hvor sommerhusliv, festivaller eller måske endda et jysk ophav trækker. Imens rykker turister i hobetal ind i den danske hovedstad.

Alligevel står mange lejligheder ifølge Liberal Alliance tomme i ferieugerne. Boliger, som med fordel kunne have været lejet ud til turister, men ikke bliver det, fordi grænsen for indtjening er sat for lavt.

Derfor foreslår LA at fordoble bundfradraget for kortidsudlejning af helårsboliger fra 32.500 kroner til 67.000 kroner. En lempelse, der altså primært – hvis ikke udelukkende – vil komme københavnere til gode.

- I København kan man slet ikke komme i nærheden af grænsen på 70 dage, før man rammer grænsen for, hvad man må tjene. Det gør du nærmere på 30 dage, siger Alexander Ryle (LA).

Han er medlem af folketinget og partiets københavnske spidskandidat til kommunalvalget.

Man kan vel også sige, at du bare er privilegeret, hvis du som københavner kan tjene mere end 30.000 kroner på 30 dage?

- Jo, det kan du sige, men udgiften til at bo i København er også bare tilsvarende høj.

Min lejlighed, mit valg

Et af Alexander Ryles argumenter for at hæve bundfradraget er, at udlejning gennem for eksempel Airbnb er et vigtigt bidrag til unges mulighed for at holde ferie.

- Det er deres lejlighed, så de bør kunne gøre med den, hvad de vil. I stedet ender lejligheden med at stå tom – og det er dårlig udnyttelse af de kvadratmeter, vi har i byen. Det er tudetosset, at boliger står tomme hen over sommeren, mens der samtidig er så stor efterspørgsel.

Vi ser jo et boligmarked, hvor priserne i forvejen er på himmelflugt. Nogle vil jo helt sikkert argumentere for, at I med dét her bare vil presse priserne endnu højere op. Er det virkelig de ekstra lejeindtægter værd?

- Det forstår jeg ikke, hvorfor det skulle gøre. For folk køber jo boligen for at bo i den. Der kommer ikke til at være et større pres på boligerne på grund af det her, siger LA'eren.

Han mener tværtimod, at det vil være med til at mindske presset på hotellerne. Og på sigt vil det måske endda resultere i, at der alligevel ikke er et lige så stort behov for at bygge nye hoteller i fremtiden, som det tegner til i dag.

Usikkerhed om regningen

Men hvad koster det så? Det kan partiet ikke helt svare på.

Da LA sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti introducerede fradraget i 2018, vurderede de, at staten ville tabe i omegnen af 50 millioner kroner årligt. Forudsætningen for den beregning var, at mellem 10.000 og 15.000 danskere ville benytte sig af ordningen.

Fordi man ikke ved, hvor mange der vil ty til udlejning, hvis bundfradraget fordobles, har det ikke været muligt for LA at regne sig frem til en konkret pris. Men de skønner, at det vil koste cirka 150 millioner kroner årligt.

I ved ikke, hvad det konkret kommer til at koste. Er det ikke lidt for nemt at stille et forslag uden at sætte sig ind i størrelsen på regningen?

- Altså vi har jo et estimat på, hvad det vil koste. Men det er rigtigt, at der er stor usikkerhed forbundet med det, fordi vi ikke ved, hvor mange flere der kommer til at bruge det, siger Alexander Ryle.

"Argurketid"-forslag

Hos regeringspartierne Venstre og Socialdemokratiet bliver forslaget skudt foreløbigt til hjørne.

Ikke mindst fordi Liberal Alliance vil finde pengene i det – for nylig eksplosivt voksende – økonomiske råderum og dermed ikke mener, at der er behov for at kradse pengene ind.

- Det er sommer, og der er mange, der lejer deres bolig ud. Og så er der naturligvis vælgere at hente i et forslag om at give boligejere et større fradrag ved udlejning – som resten af samfundet så i øvrigt kan finansiere, siger skatteordfører Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Socialdemokratiets skatteordfører, Anders Kronborg, tilskriver ligeledes sommervarmen en del af årsagen til, at Liberal Alliance finder forslaget frem netop nu.

Han har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men skriver i en sms til TV 2:

- Alle de ønsker, der er til diverse fradrag, afgiftsnedsættelser og andet, som kommer her i agurketiden, må vi drøfte og forholde os til efter sommerferien.

 ●   Bakken deler nyt om genåbning af rutsjebane efter uheld

Rutsjebanen på Bakken i Klampenborg, hvor en skinne torsdag rev sig løs, forventes at være åben igen mandag.

Det skriver Politiken, som har talt med Bakkens presseansvarlige Ulrik Nissen.

Teknologisk Institut har undersøgt rutsjebanen efter uheldet, hvor den nødbremsede hårdt. Ulrik Nissen fortæller til avisen, at instituttet har bekræftet, at uheldet skyldtes en skinne, som havde revet sig løs.

Rutsjebanen er fredag frigivet til reparation. Når reparationerne er fuldført, skal rutsjebanen - ifølge Politiken - igen tjekkes af instituttet og politiet.

Ifølge Ulrik Nissen giver torsdagens uheld ikke umiddelbart anledning til at ændre på sikkerhedsprocedurerne.

En kvinde blev kørt på skadestuen til kontrol efter uheldet torsdag, men ingen kom alvorligt til skade.

 ●   Læge fra omdiskuteret dokumentar må ikke arbejde som læge

Jesper Mehlsen fra TV 2s omdiskuteret hpv-dokumentar må ikke længere arbejde som læge, efter at han i maj ifølge Radio IIII og Berlingske fik frataget sin autorisation af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Styrelsen mener, at Jesper Mehlsen aktuelt udgør en fare for patientsikkerheden blandt andet på grund af mangelfuld journalføring.

Jesper Mehlsen siger til Radio IIII, at han er uenig i afgørelsen.

- Jeg har aldrig haft en patientklage i 46 år. Det handler om Styrelsen for Patientsikkerheds tolkning af bekendtgørelsen for journalføring, som jeg er uenig i, siger han.

Jesper Mehlsen, der har haft lægepraksis på Frederiksberg, blev kendt i 2015 i forbindelse med en TV 2-dokumentar om kvinder, som mente at have fået bivirkninger som træthed, svimmelhed, hovedpine og koncentrationsbesvær, efter at de havde fået hpv-vaccine.

 ●   Knivstikkeri lukkede togtrafik på Hovedbanegården

Togtrafikken var midlertidigt indstillet på Københavns Hovedbanegård tidligt lørdag morgen på grund af et formodet knivstikkeri.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Jesper Frandsen.

- Grunden til, at togene var stoppet, var, at vi havde en episode på Halmtorvet, hvor en person formentlig blev stukket med kniv.

- Vi havde en indsats omkring den hændelse, hvor metrotogene kørte gennem hovedbanegården, og togtrafikken var indstillet i cirka et kvarters tid, siger han.

Politiet har i den forbindelse anholdt en person i Bernstorffsgade omkring Hovedbanegården. Vagtchefen kan foreløbig ikke oplyse hverken den formodede gerningspersons eller den forurettedes alder og køn.

Standsningen fandt sted mellem klokken 06 og 06.30, og klokken 06.35 kørte togene igen. Politiet fik anmeldelsen om hændelsen klokken 06.02.

 ●   "Jeg kunne have taget et valg om, at det ikke skulle dø"

Kathrine Pontoppidan går ubetinget ind for abort. Hun mener, at kvinder skal få alle de aborter, de har lyst til og behov for.

Uden at skamme sig.

Men da hun selv for nyligt stod med en positiv graviditetstest og med det samme var klar over, at hun skulle have en abort, meldte den sig alligevel.

Skammen. Frygten for hvad andre mon ville tænke om hende.

Men skam trives som bekendt bedst i tavsheden.

Så hun besluttede sig for at dokumentere sin abort. Og så skrev hun til os på TV 2 Kosmopol.

For at tage livtag med skammen – og for at andre kan se, hvad en abort egentlig indebærer.

- Jeg har aldrig hørt nogen dele deres aborthistorie. Så jeg syntes, det var fucking skræmmende, at jeg ikke anede, hvad jeg skulle igennem. Og det blev jeg både skamfuld og vred over, siger 29-årige Kathrine Pontoppidan, der gav sig til at filme en videodagbog, hvor hun dokumenterede processen og sine følelser.

Har du overvejet, om en abort måske er lidt for privat til at filme?

- Ja, det har jeg overvejet. Men når der er noget, der er så vigtigt, synes jeg ikke, det er for privat. Det er total relevant.

Kvinder ringer ind med tvivl

Hos organisationen Mødrehjælpen tilbyder de støttesamtaler om abort.

Og de genkender fra deres rådgivning, at abort kan være tabubelagt - og at mange af de kvinder, de er i kontakt med, oplever både tvivl, skam og skyld over at træffe beslutningen om at få en abort.

- Der er brug for, at vi taler mere om abort, og derfor er der også med den nye abortlovgivning mere fokus på at tilbyde kvinderne rådgivning og vejledning.

- Det hjælper forhåbentligt til, at færre kvinder fremover skal føle, at de står alene og uden viden om den svære beslutning, skriver direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, til TV 2 Kosmopol.

Mødrehjælpens rådgivning om abort foretog i alt 574 støttesamtaler i 2024. I 81 procent af samtalerne henvendte brugerne sig, fordi de var i tvivl om, hvorvidt de ønskede at gennemføre en abort. De øvrige 19 procent af samtalerne var med brugere efter, at de have fået foretaget en abort.

Gravid efter sex med kondom

29-årige Kathrine Pontoppidan fra Amager havde haft det underligt i nogle uger. Kvalme og ømme bryster.

Og nå ja, så var hendes menstruation efterhånden ret forsinket.

Men hun var sikker på, at hun ikke var gravid. Sikkert bare stresset, tænkte hun.

For hun havde kun haft sex med kondom.

Alligevel tog hun en sen aften en graviditetstest. Bare lige for at være på den sikre side.

Men de to streger i aflæsningsvinduet var ikke til at tage fejl af.

- Da jeg så de to streger, tænkte jeg: ”Fuck” på så mange planer, forklarer hun.

- Jeg blev overvældet af glæde over, at jeg kan blive gravid. Men også af skam over, at jeg ikke vil være gravid. Og som 29-årig kan jeg ikke undskylde det med, at jeg er for ung til at få et barn.

Hvis graviditeten er uventet, kan mange have svært ved at tænke klart og finde ud af, hvordan man skal forholde sig, lyder det fra Mødrehjælpens Ninna Thomsen:

- Det er en svær situation at stå i. Chokket over at være gravid skal fortage sig, men der er samtidig relativt kort tid til at træffe en vigtig beslutning. Så det er naturligt at være overvældet af en masse spørgsmål, tanker og følelser.

Bevidstheden om at stoppe et liv

På trods af de svære følelser, vidste Kathrine Pontoppidan med det samme, at hun skulle have en abort.

Fordi hverken timingen, sexpartneren eller omstændighederne var de rette.

Men da hun fire dage senere fik en tid hos en gynækolog, var hun enormt nervøs.

Frygten for, at andre ville dømme hende, fyldte mere og mere, som dagene gik. Måske ville gynækologen sågar stille hende til regnskab for beslutningen, nåede hun at tænke.

Men faktisk blev turen til gynækologen noget nær forløsende, forklarer hun.

- Gynækologen spørger hverken, om jeg er i tvivl, eller om det er det rigtige valg. Hun antager, at det er det, vi skal. Det er enormt rart, at jeg ikke skal forsvare mig, fordi jeg så længe har skullet forsvare aborten i mit eget hoved, forklarer hun.

Hos gynækologen bliver hun anbefalet at få en medicinsk abort, og hun får derfor nogle piller med hjem, der skal afbryde graviditeten.

Da Kathrine Pontoppidan næste dag tog den første pille – den, der stopper graviditeten – satte det gang i en hel del i hendes krop.

En ting var de fysiske smerter i underlivet, der strålede ned i benene. Lidt ligesom menstruationssmerter, ægløsning og vokseværk på samme tid, husker hun.

Noget andet var tankerne.

- Jeg bliver enormt ked af, at… jeg har faktisk svært ved at sige det, men jeg bliver bevidst om, at jeg er i gang med at stoppe et liv. Jeg kunne have taget et valg om, at det ikke skulle dø, forklarer hun.

- Det er en ensom følelse, fordi man ikke kan dele den med andre end sig selv og sin krop.

”Det, der potentielt kunne have været et liv, ligger nu i toilettet”

Dagen efter tog Kathrine Pontoppidan de fire stikpiller, der skulle udstøde hendes graviditet.

Og selvom smerterne var slemme, var det især blødningen, der påvirkede hende.

- Det bliver pludselig enormt synligt for mig, hvad der sker.

Faktisk blev hun ligbleg og koldsvedende, konstaterede hendes veninde, der var sammen med hende under aborten – både som en art fotograf og støtteperson.

Smerterne og følelserne blev til sidst for intense for Kathrine Pontoppidan. Så hun forsøgte at døse lidt hen på sofaen.

Da hun vågnede igen, var smerterne mindre – og følelserne havde lagt sig nok til, at hun kunne mærke lettelsen.

- På det tidspunkt er der ikke flere følelser, der slås med min logik. Så der mærker jeg, at jeg har taget den rette beslutning.

Vi skal lære om abort i skolen

I skrivende stund er det godt en måned siden, at Kathrine Pontoppidan fik en abort.

Når hun i dag ser tilbage på forløbet, har hun en oplevelse af, at både smerterne og blødningen var i den mildere ende.

Hvad angår følelser er historien dog en helt anden. For Kathrine Pontoppidan bliver faktisk meget overrasket over, hvor store følelser, der er på spil i hende.

- Følelsesmæssigt har det været helt vildt vanvittigt og noget, jeg ikke rigtigt er blevet informeret om eller har hørt nogen snakke om. Det er måske også derfor, det var så voldsomt for mig, fortæller hun.

Hos Mødrehjælpen oplever man, at der kan være stor forskel på, hvor godt de kvinder, de er i kontakt med, føler sig forberedt af sundhedsvæsenet. Og netop derfor kan de støttesamtaler, Mødrehjælpen tilbyder, være en mulighed for at bearbejde det følelsesmæssige efterspil, pointerer Ninna Thomsen:

- Formålet med støttesamtalen er, at man får sat ord på sine følelser og får talt ud om forløbet både før, under og efter aborten. Det kan være utrolig svært at forholde sig til, når man står midt i det, og for mange er støtte fra en udenforstående en stor hjælp i situationen, forklarer hun.

For Kathrine Pontoppidan har oplevelsen og aborten fået hende til at tænke over behovet for at tale højt om abort.

Som sexolog og lærerstuderende ærgrer hun sig over, at hun hverken i sin folkeskoletid, på sin uddannelse eller i sit virke som seksualunderviser oplever, at vi taler nok om, hvad det vil sige at gennemgå en abort. Så det forsøger hun nu at lave om på.

Fremover vil Kathrine Pontoppidan undervise i abort som en del af sin egen seksualundervisning. Og hun håber, at andre – lærere såvel som forældre – vil følge hendes eksempel.

- Vi kan vel lige så godt tale om abort, som vi kan lære vores unge om sexsygdomme, pubertet eller svedproblemer?, spørger hun retorisk.

- Når vi taler højt om det, tror jeg ikke, man kommer til at sidde med de her skamfølelser. Og hvis man gør, så har man i hvert fald et sted at gå hen med dem.

Kathrine Pontoppidan har informeret sin sexpartner om, at hun har fået foretaget en abort.